Den brede mediedækning
Medierne er, som vi tidligere har beskrevet, formentlig den brede offentligheds centrale kilde til sildekvotekontroversen. Men hvad siger disse medier så?
På denne side viser vi hvordan sympatisører for de færøske fiskere på Facebook artikulere deres utilfredshed overfor EU og vi præsenterer et udsnit af henholdsvis de engelsk- og dansksprogede nyhedsmediers dækning af kontroversen.
På denne side viser vi hvordan sympatisører for de færøske fiskere på Facebook artikulere deres utilfredshed overfor EU og vi præsenterer et udsnit af henholdsvis de engelsk- og dansksprogede nyhedsmediers dækning af kontroversen.
Figur 1
Facebookgruppen 'I support Faroe Islands against EU in the herring war' bruger visuel dokumentation som en form for bevisgivning. Kortet indgår som en del af deres argumentation for, at fordelingen af fiskekvoterne er uretfærdig.
På kortet ser man en oversigt over de forskellige landes fiskeområder. Det lyse område er der hvor sildene er og de 6,51% er EU’s andel af TAC for sildebestanden i området.
Argumentet, som 'I support Faroe Islands against EU in the herring war' her forsøger at få igennem, er, at det ikke er rimeligt, at EU har ret til så stor en andel af TAC, når en meget lille andel af sildebestanden befinder sig i europæisk farvand.
Ved at klippe EU’s område ind i Færøernes område, forsøger 'I support...' at vise, at man ved at se på, hvor fiskene rent faktisk befinder sig, burde allokere en større andel af TAC til Færøerne. ’I support...’ forsøger med dette kort at bevise det uretfærdige i den nuværende sildekvotefordeling, og stiller spørgsmålet til deres næsten 10.000 Facebooktilhængere: "Er dette fair?".
I hvilken sammenhæng bliver sild beskrevet i de danske medier
Nedenstående er en visualisering af hvilken kontekst ordet sild indgår i, i de fem første nyhedsartikler der dukkede op i en googlesøgning på 'sild færø*'
Ved at aktivere modellen er det muligt selv at gå på opdagelse i nyhedsartiklerne, ved at indtaste andre søgeord, og se konteksten ordene dukker op i i artiklerne. De fem artikler kommer fra:
Tv2-nyhederne: Danske fiskere glæder sig over færøsk silde-straf
Politiken: EU vil straffe Færøerne for at tjene tykt på sild
Berlingske: Færøerne: Vi har andre købere til sildene
Berlingske: Færøerne straffes for at fiske for mange sild
DR: I dag mærker Færøerne hammeren: Slut med at sælge fisk i EU
Model 1
Ved at aktivere modellen er det muligt selv at gå på opdagelse i nyhedsartiklerne, ved at indtaste andre søgeord, og se konteksten ordene dukker op i i artiklerne. De fem artikler kommer fra:
Tv2-nyhederne: Danske fiskere glæder sig over færøsk silde-straf
Politiken: EU vil straffe Færøerne for at tjene tykt på sild
Berlingske: Færøerne: Vi har andre købere til sildene
Berlingske: Færøerne straffes for at fiske for mange sild
DR: I dag mærker Færøerne hammeren: Slut med at sælge fisk i EU
Model 1
Store dele af de danske mediers fokus er centreret omkring Danmarks rolle i sildekrigen, og tager hovedsalig udgangspunk i rigsfællesskabet. I den ‘objektive’ nyhedsdækning tager store medier som DR og Berlingske udgangspunkt i Færøerne og den sanktionering af silden, der af EU er blevet vedtaget. De fokuserer ydermere på, hvor og hvordan Færøerne flytter deres handelsfokus hen. Politiken dækker begivenhederne lidt bredere, hvor de beskriver de økonomiske fordele Færøerne estimeres at have fået og samtidig beskriver, hvor Færøerne har fundet bemyndigelsen til at hæve deres kvote, i videnskaben. ‘Taletiden’ syntes generelt, at tilfalde Færøerne og den danske doublerolle som del af EU versus deres rigsfællesskabsinteressser. EUs ‘stemme’ er stor set forankret i handlingerne omkring sanktioneringerne og, i enkelte mediers fokus, på de danske fiskeres positive reaktioner herpå.
Engelsksprogede nyheder
Vi har fundet repræsentanterne for vores internationale nyhedsmedie i kontroversen ved at søge på søgemaskinen duckduckgo.com på ’faroe herring’. Kriteriet for nyhedsmediet var, at det skulle beskrive sig selv som politisk uafhængig, og have nyhedsformidling som sin hovedbeskæftigelse. De første 10 nyhedsmedier der dukkede op, er valgt som mediernes repræsentanter for sildekrigen.
Nationale og internationale nyhedsmedier beskriver udviklingen i sildekrigen. Skotsk, Engelsk, norsk og EU-nyhedsmedier udstiller hovedsageligt Færøerne som lovovertrædere, der retfærdigvis skal straffes med sanktioner. Reuters* og The New York Times fremlægger både EU og Færøernes argumenter med cirka samme 'taletid' til hver aktør. Et dansk medie og et fagspecifikt nyhedsmedie tager fat om de diplomatiske forhandlinger og håber på en snarlig løsning. Og endelig er der et shetlandsk nyhedsmedie, der hovedsageligt argumenterer for færøske synspunkter om det uretmæssige i sanktioner.
Alle nyhedsartiklerne der både præsenterer EU og Færøernes argumenter, starter altid med at repræsentere EU's synspunkt først, efterfulgt at færøske modargumenter. Nyhedsmediernes vinkling virker umiddelbart som værende i overensstemmelse med deres respektive nationalitets politiske aktører.
* Reuters har to artikler i top 10 hits på Google, den anden er Reuters
Nationale og internationale nyhedsmedier beskriver udviklingen i sildekrigen. Skotsk, Engelsk, norsk og EU-nyhedsmedier udstiller hovedsageligt Færøerne som lovovertrædere, der retfærdigvis skal straffes med sanktioner. Reuters* og The New York Times fremlægger både EU og Færøernes argumenter med cirka samme 'taletid' til hver aktør. Et dansk medie og et fagspecifikt nyhedsmedie tager fat om de diplomatiske forhandlinger og håber på en snarlig løsning. Og endelig er der et shetlandsk nyhedsmedie, der hovedsageligt argumenterer for færøske synspunkter om det uretmæssige i sanktioner.
Alle nyhedsartiklerne der både præsenterer EU og Færøernes argumenter, starter altid med at repræsentere EU's synspunkt først, efterfulgt at færøske modargumenter. Nyhedsmediernes vinkling virker umiddelbart som værende i overensstemmelse med deres respektive nationalitets politiske aktører.
* Reuters har to artikler i top 10 hits på Google, den anden er Reuters