Tidslinjer
Gennem EU's og Færøernes forskellige formidlinger af kontroversen fremgår det, at EU og Færøerne har forskellige forståelser af begivenhederne forud for og under kontroversen. Vi har forsøgt at fange disse forskellige forståelser af kontroversen gennem udarbejdelsen af en tidslinje for henholdsvis EU's og Færøernes fremstilling af kontroversens forløb.
EU-tidslinjen afspejler udviklingen af EU's fiskeripolitikker siden 1950'erne som en bred og differentieret politisk indsats på tværs af en lang række institutioner med forskellige formål og praksisser. Interessant er det også at bemærke, at Færøerne, frem til starten på kontroversen om makrelkvoter, indtager en perifer plads i denne tidslinje, og at makrel- og sildekontroverserne her kædes sammen. Desuden optræder sildekontroversen som et relativt nyligt opstået problem.
Færøerne-tidslinjen anerkender derimod EU som en central spiller i den færøske fiskeripolitik allerede fra 1996 ved indgåelsen af den første kyststatsaftale. Her fremstilles EU som en samlet og homogen aktør med en fælles og enslydende dagsorden. Desuden trækkes der tydelige tråde fra tidligere hændelser i fiskeripolitikken siden 1995 frem til kontroversen.
Tidslinjen udtrykker således de forskellige hændelser, som leder frem til sildekontroversen i dag.
EU-tidslinjen afspejler udviklingen af EU's fiskeripolitikker siden 1950'erne som en bred og differentieret politisk indsats på tværs af en lang række institutioner med forskellige formål og praksisser. Interessant er det også at bemærke, at Færøerne, frem til starten på kontroversen om makrelkvoter, indtager en perifer plads i denne tidslinje, og at makrel- og sildekontroverserne her kædes sammen. Desuden optræder sildekontroversen som et relativt nyligt opstået problem.
Færøerne-tidslinjen anerkender derimod EU som en central spiller i den færøske fiskeripolitik allerede fra 1996 ved indgåelsen af den første kyststatsaftale. Her fremstilles EU som en samlet og homogen aktør med en fælles og enslydende dagsorden. Desuden trækkes der tydelige tråde fra tidligere hændelser i fiskeripolitikken siden 1995 frem til kontroversen.
Tidslinjen udtrykker således de forskellige hændelser, som leder frem til sildekontroversen i dag.
Færøerne-tidslinje1995-2013: Samarbejdsrelaterede undersøgelser
Norge, Island og Færøerne har udført samarbejdsbaserede undersøgelser af sildebestanden i deres respektive farvande. 1996: Fælles kyststatsaftale Norge, Rusland, Island og Færøerne lavede en fælles kyststats-aftale om forvaltning af sildebestanden og fordelingen af kvoter indenfor TAC. EU var ikke inviteret med i forhandlingerne eftersom biologiske studier viste, at kun 1% af sildebestanden opholdt sig i EU farvand. EU fastsatte efterfølgende sin egen sildekvote på 14 % svarende til 150.000 tons, som de fangede i international farvande. Dette for at lægge pres på de andre stater for at blive inddraget i kyststatsaftalen. EU blev efterfølgende inddraget i aftalen og fik tildelt en sildekvote på 8,4 %. Færøerne måtte opgive 2-3 % af deres kvote og endte med en kvote på 5,5 %. 2002: Uoverensstemmelser i kyststatsaftale Norge ønskede en højere sildekvote og nægtede at underskrive en kyststatsaftale. 2002-2006: Ingen kyststatsaftale Som følge af Norges krav eksisterede der ingen kyststatsaftale om fordelingen af sildekvoter mellem kyststaterne i disse år. 2007: Ny kyststatsaftale Der blev indgået en kyststatsaftale om fordelingen af fiskekvoter, hvor Norge fik tildelt en lidt højere kvote. 2009: Nye migrationsmønstre hos den atlanto-skandiske sild Bl.a. på baggrund af Islands, Norges og Færøernes samarbejdsbaserede årlige undersøgelser blev det tydeligt indenfor videnskaben, at AS silden havde skiftet migrationsmønster og i højere grad opholdte sig i færøsk farvand. EU havde ikke villet deltage i disse fælles undersøgelser. Fiskeriet understøttede oplevelsen af, at AS sildebestanden opholdte sig i færøsk farvand længere end tidligere. 2012: Kyststatsmøde i oktober På det årlige kyststatsmøde meddelte Færøerne at de på baggrund af de videnskabelige beviser og det øgede fiskeri i det færøske farvand krævede en højere sildekvote for kyststatsaftalen i 2013. Norge, EU, Island og Rusland var ikke villige til at forhandle kvotefordelingen. 2012-2013: Kyststatsmøder i december 2012 og januar 2013 Situationen var den samme på de følgende møder, og Norge, EU, Island og Rusland meddelte, at de ville indgå en fire-parts-aftale, hvis Færøerne ikke ville acceptere den daværende kvotefordeling. Kvotefordelingen for 2013 blev derefter lavet på et møde, hvorfra den færøske delegation blev udelukket. 2013: Færøernes sildekvote Følgelig fastsatte Færøerne sin egen sildekvote på 17 %. 2013: Korrespondance med EU Den færøske fiskeriminister Vestergård understregede i flere breve til EU, at Færøerne forblev engagerede i den langsigtede forvaltningsplan og ICES’s TAC indstillinger, men bestred kvotetildelinger indenfor det fastsatte TAC. Han understregede ligeledes, at han ikke mente at alle forhandlingsmuligheder var udtømt samt at Færøerne fortsat var villige til at genoptage forhandlingerne såfremt man blev givet muligheden for at fremlægge det færøske argument for en redistribuering af kvoterne. 2013: Handelssanktioner mod Færøerne D. 21. august indførte EU handelssanktioner mod Færøerne, hvilket har haft seriøse konsekvenser for den færøske økonomi samt forværret mulighederne for forhandling. 2013: Tvisten for voldgiftsret Færøerne bragte tvisten for en international voldgiftsret med anmodning om, at EU’s brug af handelssanktioner skulle erklæres i strid med FN’s Konvention om Havets Lov (United Nations Convention on the Law of the Sea of 10 December 1982) og beordret til at afstå fra at indføre handelssanktioner mod Færøerne. Færøernes regering mente at EU’s handelssanktioner var lovstridige, idet principperne i international lov stadfæster at tvister skal udredes på fredelig vis, og at de tvistende parter bør afholde sig fra foranstaltninger, der kan forværre eller forlænge tvisten. 2013: Kyststatsmøde d. 2-3. september Et færøsk forslag om at nedsætte en videnskabelig arbejdsgruppe vedr. den atlanto-skandiske silds tilknytning til maritime-zoner blev vedtaget blandt kyststaterne. Beslutningen var et vigtigt første skridt mod sikringen af en fælles forvaltning af silden, som er en forudsætning for et bæredygtigt fiskeri. 2013: Kyststatsmøde d. 16.-17. oktober Kyststaterne forsøgte at forhandle en aftale for de atlanto-skandiske sildekvoter for 2014. Færøerne fremførte forslag om en midlertidig overgangsordning af fordelingen, som skulle hvile på objektive fakta. Denne overgangsordning skulle være gældende frem til at den videnskabelig arbejdsgruppe vedr. den atlanto-skandiske silds tilknytning til maritime-zoner kunne fremføre sine resultater. Mødet ledte ikke frem til enighed omkring dette forslag, men det blev besluttet at afholde endnu et møde d. 10. december 2013. Informationerne til Færøerne-tidslinjen er hentet fra den færøske regerings nyhedsartikler: Unfortunate Outcome of Coastal State Meeting in London, Government of the Faroes: Coercive economic measures are illegal and counterproductive, The Government of the Faroes condemns EU plans to impose coercive economic measures, The Faroe Islands takes the EU to international tribunal over intended economic measures, Prime Minister of the Faroes: The EU is ignoring its international obligations, Coastal States agree to Faroese proposal for a scientific working group on Atlanto-Scandian herring, Faroese Prime Minister: Agreement must build on mutual respect and according to international law, Coastal States negotiations without any conclusive result, but will be resumed on 10 December 2013 samt fra Faroese Pelagic Organizations Corrective Active Plan vedrørende sild |
EU-tidslinje1957, 25. januar:
Rom traktaten (TEEC) Formål: at lægge fundamentet for et tættere samarbejde imellem landene. Artikel 38: om etableringen af det fælles marked blandt medlemslandene - herunder hører blandet andet fælles fiskeripolitik 1970: Common Agricultural Policy (CAP) Generel fælles politik om, hvordan landbrug bør foregå i medlemslandene. På dette tidspunkt er fiskeri ikke et særskilt emne. Medlemslandene bliver enige om, at alle har fri adgang til hinandens farvande. 1983: Common Fisheries Policy (CFP) Igennem CFP fastlægger EU Kommissionen fordelingsnøglen mellem medlemslandene. Fordelingsnøglen er baseret på princippet om relativ stabilitet, hvor medlemslandene er sikret faste andele af den samlede fangstmængde og bygger på afvejninger i forhold til historisk fiskeri, hensyn til særligt fiskeriafhængige områder og tab af fiskerirettigheder i tredjelandsfarvande. 1992: 1. reform af CFP EU Kommissionen gennemfører den første reform af CFP. Reformen af Common Fisheries Policy er særligt med fokus på at opnå balance mellem medlemslandenes eksisterende flåder og havets ressourcer. 1995: Alle skibe, der sejler i EU’s farvande og alle EU-både, der sejler uden for EU’s farvande skal have gyldig fiskelicens. 2002: Oprettelse af RAC (Regional Advisory Councils) De regionale rådgivende råd er ledet af interessenter og rådene er oprettet af EU Kommissionen for at sikre interessenternes deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. 2002: 2. reform af CFP, 20. januar Den 2. reform af CFP har fokus på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik. 2005: STECF oprettes 26. januar EU Kommissionen opretter STECF (Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries). Formålet med STECF er at kunne rådgive Kommissionen om, hvordan man bevarer og forvalter de levende akvatiske ressourcer, herunder biologiske, økonomiske, miljømæssige, sociale og tekniske betragtninger. 2006: Gensidig adgang til fiskeområder, 1-2. juni Europa Rådet gennemfører en ændring af Council Regulation (EC) No 51/20061 for at lave en ordning mellem det europæiske fællesskab og Færøerne, hvor parterne har gensidig adgang til blåhvilling- og sildebestandene i hinandens fiskeområder. 2007: Enighed mellem kyststaterne, 18. januar Enighed mellem EU, Færøerne, Island, Norge og Den Russiske Føderation om en aftale om fiskerimulighederne for atlanto-skandisk sild i det nordøstlige Atlanterhav. Den samlede tilladte fangstmængde for 2007 er fastsat til 1280000 tons, hvilket er fuldt ud i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fra ICES. 2007: Rettelser til CFP, februar EU Kommissionen udsender en kommunikation tilhørende under CFP, der omhandler forbedringen af fiskekapaciteten. Dokumentet behandler de mest almindelige problemer ved den eksisterende måde at måle kapaciteten af fiskebestandene. 2007: Ændringer af TAC, december EU foretager ændringer af TAC for 2007 og for dybhavsbestande for 2007-08. 2008: Første skridt imod ny managementplan, november Første skridt imod en ny management plan i forbindelse med redningsplanen for torsk. Det var bl.a. blevet for svært at gennemskue, hvorvidt man levede op til regulationerne for TAC. Resultatet blev et mere enkelt og simpelt system. 2009: Offentlig debat om fiskeri EU Kommissionen åbner op for offentlig debat om, hvordan fiskeri bliver håndteret i EU. Den offentlige debat gav svar fra EU-borgere, organisationer og regeringer. Inputtene fra debatten brugte EU til et Green Paper med en vision for fiskeri i 2020. 2009: Udkast til ændringer af TAC, december EU laver et udkast til ændringerne af TAC, som ikke indeholder endelige tal for bestande, der forvaltes i fællesskab med Norge eller Færøerne, da man endnu ikke er nået til en aftale mellem parterne. 2010: Aftale om samarbejde EU og Færøerne indgår en aftale om teknisk og videnskabeligt samarbejde, hvilket betyder, at Færøerne bliver inkluderet i EU's Seventh Framework Programme for Research 2007-2013. 2010: Aftale om TAC og kvoter, marts EU indgår aftale mellem Norge og Færøerne om TAC og kvoter for 2010. 2010: Forværring af makrelbestande, juni: Den irske delegation informerer ministrene i EU om, at den nuværende forvaltning af makrelbestanden kan være truet af de høje makrelkvoter, som Island og Færøerne egenhændigt har fastsat. Irland bliver støttet af lande, der deler samme bestand, og Kommissionen beslutter at stå fast i forhandlingerne med Færøerne og Island. 2010: Rådet bliver informeret af Kommissionen, september Rådet bliver af Kommissionen informeret om den aktuelle situation for makrel i det nordøstlige Atlanterhav. Situationen er, at Island og Færøerne egenhændigt har øget deres makrelkvoter og at der i øjeblikket ikke foreligger nogen aftale mellem kyststaterne (EU, Norge, Færøerne og Island) om fordelingen af kvoter. Forhandlingerne står til at blive gennemført i oktober 2010. Delegationerne udtrykker, at de ønsker en aftale mht. makrel, men at denne aftale ikke skal accepteres for enhver pris. 2011: Irland informerer igen om den aktuelle situation, juni Den irske delegation informerer Rådet om den aktuelle situation og de mulige løsninger vedrørende det ubegrænsede fiskeri af makrel. Irland mener, at Færøerne og Island, på trods af utallige forsøg, har afvist at indgå i en hensigtsmæssig aftale omkring håndteringen af makrelbestanden, og at det bringer bestandens bæredygtighed og levedygtighed i fare. Derfor mener Irland, at EU bør indføre sanktioner, der påvirker økonomien i denne form for ensidigt fiskeri. 2012: 3. reform af CFP Den 3. reform indeholder blandt andet et forslag om at erstatte den eksisterende European Fisheries Fund med European Maritime and Fisheries Fund (EMFF) 2012: Medlemslande udtrykker bekymring, juli Flere af medlemslandene (herunder Irland, Frankring, Spanien og Portugal) udtrykker bekymring i forbindelse med forværringen af makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav på baggrund af Island og Færøernes øgede TAC. Medlemslandende ser gerne, at der bliver foretaget restriktive foranstaltninger, hvis forhandlingerne med Færøerne og Island igen mislykkes. 2012: Medlemslandene ønsker restriktioner, september Medlemslandene meddeler Kommissionen, at de gerne ser at Rådet tager restriktioner i brug, hvis forhandlingerne med Færøerne og Island igen mislykkes. Kommissionen indleder processen for at kunne indføre handelssanktioner. 2012: Årlige konsultationer mellem EU og Norge, oktober EU og Norge planlægger de årlige konsultationer for 2013. I denne forbindelse bemærker flere af delegationerne vigtigheden i at forsøge at løse problemet med håndteringen af makrel med Færøerne og Island. 2013: UK opfordrer til handelssanktioner, 13. maj UK beder Kommissionen overveje handelssanktioner imod Island og Færøerne. Andre medlemslande foreslår at man fortsat undersøger om der er andre muligheder for at indgå enighed med Island og Færøerne. 2013: 15. maj Kommissionen meddeler, at den er parat til at indlede handelsmæssige sanktioner på makrel imod Færøerne og Island. 2013: Sanktioner en realitet, 20. august Sanktioner imod Færøerne. Foranstaltningerne har til formål at beskytte Atlanto-Scandiske sild, der fiskes af færøske fiskere. Udover at rumme handelssanktioner, får færøske både forbud imod at lægge til i europæiske havne. Samtidig indfører EU eksportforbud imod færøske makrel til EU. Informationerne til EUs-tidslinje er hentet fra diverse presse- meddelselser fra Rådet for den Europæiske Union (consilium), Europa Kommissionen, det danske Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, STECF og Europa Kommissionen. |