Netværks analyse
Nedenstående kort viser hyperlinkforbindelserne imellem alle de aktører med en hjemmeside, som vi har fundet frem til i vores undersøgelse af kontroversen om færøske sildekvoter.
I analysen af vores aktør-netværk har vi brugt en funktion, der inddeler aktørerne i grupper med tætte linkstrukturer. De forskellige grupperinger får hver genereret en farve på kortet. Strukturerne viser, at aktørerne overordnet grupperer sig i forhold til domæne og nationalitet.
Den lilla gruppering indeholder primært sider fra EU med domænet ’.eu’. Desuden indeholder grupperingen sider fra organisationerne North East Atlantic Fisheries Commission (NEAFC), som er en regional fiskeriforvaltning for Nordatlanten samt fra Pelagic Regional Advisory Council. Det er interessant at bemærke, at det danske fødevareministerium kun linker til EU sider og derfor også placerer sig i denne gruppering. |
Den gule gruppering er mere blandet, der er dog en størst repræsentation af officielle norske hjemmesider. Desuden indeholder grupperingen ICES hjemmeside og fiskerirelaterede EU-sider.
|
De officielle fiskerimyndigheder i de forskellige grupper, undtagen i det danske tilfælde, har mange inlinks og placerer sig således som centrale aktører i kontroversen.
De tre nationale havforskningsinstitutter og det internationale havforskningsinstitut ICES linker til hinanden. Herunder er det færøske havforskningsinstitut den mest aktive outlinker, som både linker til det norske havforskningsinstitut, DTU Aqua og ICES (dog med et defekt link, som derfor ikke fremgår på kortet). Der er altså en vis anerkendelse de forskellige havforskningsinstitutter imellem, hvilket også afspejles deres forskningssamarbejde (om sild).
Den norske regerings hjemmeside, den færøske regerings hjemmeside og Europakommissionen linker alle til deres respektive havforskningsinstanser, hvilket synliggør en forbindelse mellem havvidenskab og politik.
FN linker ikke ud til de andre grupperinger. Den blå gruppering er forbundet til resten af aktør-netværket primært gennem inlinks fra færøske hjemmesider. Dette stemmer overens med, at Færøerne har trukket retningslinjerne fra FN’s Havretskommission ind i debatten.
En særlig link-aktiv hjemmeside i aktør-netværket, som har undret os, er www.hsf.fo, som er det færøske Fødevaredirektorat under Ministeriet for Handel og Industri. Siden har mange in- og outlinks både i og uden for Færøerne, hvilket vi har svært ved at forklare i forhold til den aktuelle kontrovers. En mulig forklaring er at linkstrukturen knytter sig til andre handelsmæssige og fødevaremæssige emner.