Nyhedsmedier
Vi, som kontrovers kortlæggere, havde ikke meget kendskab til kontroversen omkring atlanto-skandiske sild, før vi påbegyndte vores kortlægning. Den viden vi havde kom fra nyhedsmediernes fremstillinger af stridighederne. Vi forestiller os, at Nyhedsmedierne fungerer som den primære adgang til kontroversen for den brede offentlighed, der ikke er direkte berøres af kontroversen.
Derfor vil vi også gerne præsentere de net-baserede nyhedsmediers dækning af kontroversen. Det er vigtigt at pointere, at nyhedsmediet er en meget omfattende og bred aktør, og vi her kun præsenterer de mest populære nyhedsfortællinger ud fra Googles hitspræferencer.
Sildekrigen er en international strid, og derfor er nyhedsdækningen også præget af forskellige nationale vinklinger, hvilket betyder at kontroversen foregår på forskellige sprog. I vores undersøgelse af nyhedsdækningen har vi valgt at se på et udsnit af engelsksprogede nyheder og dansksprogede nyheder.
Derfor vil vi også gerne præsentere de net-baserede nyhedsmediers dækning af kontroversen. Det er vigtigt at pointere, at nyhedsmediet er en meget omfattende og bred aktør, og vi her kun præsenterer de mest populære nyhedsfortællinger ud fra Googles hitspræferencer.
Sildekrigen er en international strid, og derfor er nyhedsdækningen også præget af forskellige nationale vinklinger, hvilket betyder at kontroversen foregår på forskellige sprog. I vores undersøgelse af nyhedsdækningen har vi valgt at se på et udsnit af engelsksprogede nyheder og dansksprogede nyheder.
Sociale medier
En del af kortlægningen af teknovidenskabelige kontroverser er, at man får kortlagt alle aktørerne og ikke kun de, der er af politisk og/eller videnskabelig karakter.
Offentligheder opstår, når der er et emne eller et ’issue’, som vi berøres af og derfor samles om. De forskellige offentligheder er ikke nødvendigvis enige om, hvordan emnet skal anskues eller håndteres, men de forskellige offentligheder kommer typisk i spil, når institutionerne ikke er i stand til at lukke kontroverserne, hvilket giver mulighed for, at flere kan bidrage til kontroversen.
I kontroversen om de færøske sildekvoter er der grobund for, at mange forskellige offentligheder kan komme i spil, fx fiskere, EU-borgere, færinger, danskere osv.
I vores kortlægning af kontroversen var vi interesserede i at finde frem til alle de relevante aktører. EU og den færøske regering var allerede fra starten tydelige aktører, men vi ønskede også at få kortlagt mindre aktører, som enten er del af kontroversen eller indirekte påvirkes af kontroversen. Vi var især interesseret i at se, hvordan fiskerne ytrede sig om kontroversen. Det nærmeste vi kom på en ’offentlig stemme’ eller ’folkets stemme’ var en Facebook-side.
Offentligheder opstår, når der er et emne eller et ’issue’, som vi berøres af og derfor samles om. De forskellige offentligheder er ikke nødvendigvis enige om, hvordan emnet skal anskues eller håndteres, men de forskellige offentligheder kommer typisk i spil, når institutionerne ikke er i stand til at lukke kontroverserne, hvilket giver mulighed for, at flere kan bidrage til kontroversen.
I kontroversen om de færøske sildekvoter er der grobund for, at mange forskellige offentligheder kan komme i spil, fx fiskere, EU-borgere, færinger, danskere osv.
I vores kortlægning af kontroversen var vi interesserede i at finde frem til alle de relevante aktører. EU og den færøske regering var allerede fra starten tydelige aktører, men vi ønskede også at få kortlagt mindre aktører, som enten er del af kontroversen eller indirekte påvirkes af kontroversen. Vi var især interesseret i at se, hvordan fiskerne ytrede sig om kontroversen. Det nærmeste vi kom på en ’offentlig stemme’ eller ’folkets stemme’ var en Facebook-side.
Facebook
I vores kortlægning af kontroversen om de færøske sildekvoter har vi fundet frem til Facebook-siden ”I support Faroe Islands against EU in the herring war”.
Siden gør omverden opmærksom på, hvad de opfatter som magtmisbrug fra EU’s side, og forsøger herigennem at samle støtte imod EU, bl.a. igennem forskellige former for referencer til ICES-rapporter, udtalelser fra premiereministeren og hjemmelavet bevisgivningsudstyr.
Facebook-siden er skabt d. 3/8 2013 og kan dermed tolkes som en reaktion på og et udtryk for utilfredsheden med EU’s trusler om handelssanktioner imod Færøerne.
I vores kortlægning af kontroversen om de færøske sildekvoter har vi fundet frem til Facebook-siden ”I support Faroe Islands against EU in the herring war”.
Siden gør omverden opmærksom på, hvad de opfatter som magtmisbrug fra EU’s side, og forsøger herigennem at samle støtte imod EU, bl.a. igennem forskellige former for referencer til ICES-rapporter, udtalelser fra premiereministeren og hjemmelavet bevisgivningsudstyr.
Facebook-siden er skabt d. 3/8 2013 og kan dermed tolkes som en reaktion på og et udtryk for utilfredsheden med EU’s trusler om handelssanktioner imod Færøerne.
Blogs
Blogs giver mulighed for, at man kan ytre sine meninger på nettet og at man dermed kan betegnes som en offentlighed.
I vores arbejde med kontroversen omkring de færøske sildekvoter har vi ikke fundet blogs, der udelukkende beskæftiger sig med kontroversen. Vi har dog fundet frem til en enkelt blog, som nævner kontroversen mellem EU og Færøerne.
Bloggen bliver skrevet af Maria Damanaki, som er medlem af den Europæiske Kommission og formand for Kommissionen for Maritime Anliggender og Fiskeri.
I vores arbejde med kontroversen omkring de færøske sildekvoter har vi ikke fundet blogs, der udelukkende beskæftiger sig med kontroversen. Vi har dog fundet frem til en enkelt blog, som nævner kontroversen mellem EU og Færøerne.
Bloggen bliver skrevet af Maria Damanaki, som er medlem af den Europæiske Kommission og formand for Kommissionen for Maritime Anliggender og Fiskeri.