Videnskabelige forklaringer af sildens migrationsmønstre
Den norske forårsgydende silds (Norwegian spring spawning herring), også kaldet den atlanto-skandiske sild eller Clupea harengus, migration spiller en central rolle i kontroversen om sildekvoter. I det følgende, kan du læse en kort beskrivelse af, hvordan denne migration beskrives indenfor havforskning.
Den norske forårsgydende sild, er den største fiskebestand i Nordatlanten. Den er ligesom makrellen en migrerende fisk og er en pelagisk fisk, hvilket betyder at den lever i de frie vandmasser (imr).
Sildens migrationsmønster består overordnet af fire faser: Gydning, opvækst, fødesøgning og overvintring. Gydning finder sted ved den norske kyst fra februar til april. Herefter migrerer de voksne sild til foder-arealer mens havstrømmen fører larverne til opvækstområderne. Fødesøgningsfasen slutter omkring midten af september, hvor sildebestanden
migrerer til vinterarealerne (Sissener & Bjørndal).
Gennem de seneste 60 år har sildens migrationsmønstrer ændret sig markant. Dvs. at silden har opholdt sig på meget forskellige områder igennem de fire faser. Disse ændringer fremgår af nedenstående kort, som viser sildens migrationsmønstrer siden 1950:
Sildens migrationsmønster består overordnet af fire faser: Gydning, opvækst, fødesøgning og overvintring. Gydning finder sted ved den norske kyst fra februar til april. Herefter migrerer de voksne sild til foder-arealer mens havstrømmen fører larverne til opvækstområderne. Fødesøgningsfasen slutter omkring midten af september, hvor sildebestanden
migrerer til vinterarealerne (Sissener & Bjørndal).
Gennem de seneste 60 år har sildens migrationsmønstrer ændret sig markant. Dvs. at silden har opholdt sig på meget forskellige områder igennem de fire faser. Disse ændringer fremgår af nedenstående kort, som viser sildens migrationsmønstrer siden 1950:
Fig. 1; (a) Den norske forårsgydende silds migrationsmønster 1950; (b) Den norske forårsgydende silds migrationsmønster 1965–66; (c) Den norske forårsgydende silds migrationsmønster 1972–86; (d) Den norske forårsgydende silds migrationsmønster 1995–99. Kilde: Climate change and the migratory pattern for Norwegian spring-spawning herring—implications for management
Sildens migrationsmønster påvirkes af bestandens størrelse. Når sildebestanden er stor migrerer den længere for at søge føde, mens en mindre sildebestand i højere grad holder sig i farvandet omkring den norske kyst. Fiskebestandens størrelse påvirkes af fiskeri, rovdyr og klimaforandringer. Klimaforandringernes påvirkning af fiskebestandens størrelse er en kompleks proces, hvor både havtemperatur, strømme og vind kan påvirke
sildenes og larvernes fødemuligheder og vækst. Klimaet spiller også en direkte rolle i forhold til sildens migrationsmønster, idet kolde havstrømme omkring Island kan afholde silden fra at søge derhen efter føde (Sissener & Bjørndal). De forskellige faktorer, der påvirker sildebestandens størrelse og migration er fortsat et aktuelt undersøgelsesområde. I 2008 afholdte ICES en international videnskabelig konference med titlen ”Herring: Linking biology, ecology and population status in the context of changing environments”, hvor også den norske forårsgydende silds migration og udvikling blev diskuteret i relation til miljøforandringer.
Som der fremgår af Fig. 1 (c) opholdt silden sig udelukkende langs den norske kyst i 1972-86. I denne periode var sildebestanden meget lille som følge af et markant overfiskeri. Efter reguleringer i sildefiskeriet øgedes bestanden igen i 1990’erne, og som det fremgår af Fig.1 (d)
begyndte silden igen at migrere længere mod nordvest.
Nedenstående kort viser en nyere undersøgelse af sildebestandens opholdsområder:
sildenes og larvernes fødemuligheder og vækst. Klimaet spiller også en direkte rolle i forhold til sildens migrationsmønster, idet kolde havstrømme omkring Island kan afholde silden fra at søge derhen efter føde (Sissener & Bjørndal). De forskellige faktorer, der påvirker sildebestandens størrelse og migration er fortsat et aktuelt undersøgelsesområde. I 2008 afholdte ICES en international videnskabelig konference med titlen ”Herring: Linking biology, ecology and population status in the context of changing environments”, hvor også den norske forårsgydende silds migration og udvikling blev diskuteret i relation til miljøforandringer.
Som der fremgår af Fig. 1 (c) opholdt silden sig udelukkende langs den norske kyst i 1972-86. I denne periode var sildebestanden meget lille som følge af et markant overfiskeri. Efter reguleringer i sildefiskeriet øgedes bestanden igen i 1990’erne, og som det fremgår af Fig.1 (d)
begyndte silden igen at migrere længere mod nordvest.
Nedenstående kort viser en nyere undersøgelse af sildebestandens opholdsområder:
Fig. 2; Undersøgelse af den norske forårsgydende sildebestands opholdsområder d. 2. juli til 9. august 2013. Kilde: Cruise report from the coordinated ecosystem survey (IESSNS)
Fig. 2 er et kort over den norske forårsgydende silds opholdsområder, som er udarbejdet gennem en koordineret økosystemsundersøgelse i det Norske hav og havet omkring i sommeren 2013. Kortet viser, at den norske forårsgydende sild opholdt sig i hele undersøgelsesområdet bortset ud for midten af den norske kyst. Kortet viser endvidere at koncentrationen af sild var lav i de nordøstlige områder mens den højeste koncentration af sild fandtes i det sydvestlige område nord for Færøerne (imr). Kortet stemmer dermed overens med den generelle udvikling i sildemigrationen siden 2003, hvor silden har haft et mere sydvestligt fødesøgningsmønster og i højere grad er blevet observeret i havet nord for Færøerne og øst for Island (Fisheries.no).
Zone tilhørsforhold
Den færøske regering har den 2.-3. september 2013 indgået en aftale med de andre kyststater om at nedsætter en videnskabelig arbejdsgruppe, der skal undersøge sildens tilhørsforhold til de maritime zoner. Dette afspejler den færøske regerings ønske om at genere en ny kvotefordeling, på baggrund af en videnskabelige beviser for sildens koncentration i vandet omkring Færøerne.
Zone tilhørsforhold
Den færøske regering har den 2.-3. september 2013 indgået en aftale med de andre kyststater om at nedsætter en videnskabelig arbejdsgruppe, der skal undersøge sildens tilhørsforhold til de maritime zoner. Dette afspejler den færøske regerings ønske om at genere en ny kvotefordeling, på baggrund af en videnskabelige beviser for sildens koncentration i vandet omkring Færøerne.