Forskning
Den videnskabelige tilgang til sildekvoter er forankeret i en økosystemstilgang, der søger at bidrage til en langsigtigt bæredygtig anvendelse af havets resurser. Økosystemtilgangen tilstræber en bæredygtig udvikling for de mange intressenter havet repræsentere, og er defineret i FN’s Brundtland-rapport (1987) ’Vores Fælles Fremtid‘. Om bæredygtig udvikling står der:
“Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs. “
Bæredygtighed adresserers som nutidens behov for at tage hensyn fremtiden, og i direkte forhold til fiskekvoter “(...) The fishing policies of one state affect the fish catch of another”
Videnskaben, der beskæftiger sig med det bæredygtige fiskeri, er repræsenteret af en række nationale forskningsinstitutter, der alle adresserer den menneskelige indflydelse på resurserne i havene. Dette gøres ved at fokusere på, hvor meget af hver bestand, der kan tåles at bliver fisket samtidig med at en bæredygtig og mangfoldig natur opretholdes.
Data indsamles af nationale forskningsinstanser som DTU-Aqua i Danmark, Faroe Marine Research Institute på Færøerne og Institute of Research Marine i Norge. Forskerne står samtidig for de udregninger, der i sidste ende udgør rådgivningen til, hvor mange fisk, der maksimalt kan fanges i forhold til overstående principper om bæredygtighed. Rådgivningen bliver gennem de nationale dataindsamlinger koordineret af det internationale havforskningsråd ICES, der via dets status som internationalt objektiv forskningsorgan har til opgave at bidrage med den komplette havforskningsdata til udformningen af de totale tilladte fangster (TAC) for hver art.
Den videnskabelige data om fangst, mængder, vægt, alder, længde, køn, modenhed og genetiske forhold vidersendes til the Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries (STECF), som er det EU-organ, der står for at viderebehandle og udvikler de europæiske fiskekvoter. Udover at stå for den biologiske rådgivning tager STECF også højde for medlemslandenes økonomiske og samfundsmæssige situation.
“Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs. “
Bæredygtighed adresserers som nutidens behov for at tage hensyn fremtiden, og i direkte forhold til fiskekvoter “(...) The fishing policies of one state affect the fish catch of another”
Videnskaben, der beskæftiger sig med det bæredygtige fiskeri, er repræsenteret af en række nationale forskningsinstitutter, der alle adresserer den menneskelige indflydelse på resurserne i havene. Dette gøres ved at fokusere på, hvor meget af hver bestand, der kan tåles at bliver fisket samtidig med at en bæredygtig og mangfoldig natur opretholdes.
Data indsamles af nationale forskningsinstanser som DTU-Aqua i Danmark, Faroe Marine Research Institute på Færøerne og Institute of Research Marine i Norge. Forskerne står samtidig for de udregninger, der i sidste ende udgør rådgivningen til, hvor mange fisk, der maksimalt kan fanges i forhold til overstående principper om bæredygtighed. Rådgivningen bliver gennem de nationale dataindsamlinger koordineret af det internationale havforskningsråd ICES, der via dets status som internationalt objektiv forskningsorgan har til opgave at bidrage med den komplette havforskningsdata til udformningen af de totale tilladte fangster (TAC) for hver art.
Den videnskabelige data om fangst, mængder, vægt, alder, længde, køn, modenhed og genetiske forhold vidersendes til the Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries (STECF), som er det EU-organ, der står for at viderebehandle og udvikler de europæiske fiskekvoter. Udover at stå for den biologiske rådgivning tager STECF også højde for medlemslandenes økonomiske og samfundsmæssige situation.
Eksperter
Ph.D. i biologi Jan Arge Jacobsen er ansat ved det Færøske Marine Institut og arbejder som forsker i ICES. Han er dermed et eksempel på, at videnskaben omkring verdens fiskebestande ikke udelukkende arbejder for deres eget land, men at de arbejder for verdens fælles fiskebestande.
Vi har fundet en del videnskabelige artikler, blandt andet skrevet af Jan Arge Jacobsen, men det er ikke muligt at få adgang til artiklernes indhold. Dette siger meget om videnskaben i denne kontrovers; den er svært tilgængelig og begrænset til et lille publikum.
Ph.D. i biologi Jan Arge Jacobsen er ansat ved det Færøske Marine Institut og arbejder som forsker i ICES. Han er dermed et eksempel på, at videnskaben omkring verdens fiskebestande ikke udelukkende arbejder for deres eget land, men at de arbejder for verdens fælles fiskebestande.
Vi har fundet en del videnskabelige artikler, blandt andet skrevet af Jan Arge Jacobsen, men det er ikke muligt at få adgang til artiklernes indhold. Dette siger meget om videnskaben i denne kontrovers; den er svært tilgængelig og begrænset til et lille publikum.