Digitale og digitaliserede metoder
I kortlægningen af kontroversen om de færøske sildekvoter har vi brugt forskellige digitale og digitaliserede metoder. I det følgende vil vi beskrive, hvordan og med hvilket formål vi har brugt de forskellige metoder, samt hvilket udbytte kombinationen af de forskellige metoder har givet.
Navicrawler og Issuecrawler
En vigtig del af kortlægningen af teknovidenskabelige kontroverser er at finde de aktører, som forholder sig til kontroversen. En måde at finde frem til disse aktører og deres hyperlinks er ved hjælp af værktøjer som Navicrawler og Issuecrawler.
Princippet i Navicrawler og Issuecrawler er egentlig det samme: Når man besøger en hjemmeside, registrerer programmerne sidens out-links, hvilke man kan ’høste’. Disse kan senere bruges til at lave en visualisering i Gephi.
Forskellen på Navicrawler og Issuecrawler er, at Issuecrawler er automatiseret, mens Navicrawler er manuel. Ved brug af Issuecrawler scrapes en række hjemmesider automatisk for out-links, og der genereres automatisk et link-netværk på baggrund af et manuelt defineret hjemmesidecorpus. Man har imidlertid ikke noget overblik over, hvorvidt siderne er relevante for ens kontrovers.
I vores kortlægning har vi hovedsageligt brugt Navicrawler, fordi vi ved dette værktøj har mulighed for at kvalificere de out-links, vi høster. Issuecrawler blev brugt eksplorativt for at undersøge, om der ville dukke relevante aktører op, som vi ikke tidligere havde set, og vi har således kombineret brugen af de to programmer.
Princippet i Navicrawler og Issuecrawler er egentlig det samme: Når man besøger en hjemmeside, registrerer programmerne sidens out-links, hvilke man kan ’høste’. Disse kan senere bruges til at lave en visualisering i Gephi.
Forskellen på Navicrawler og Issuecrawler er, at Issuecrawler er automatiseret, mens Navicrawler er manuel. Ved brug af Issuecrawler scrapes en række hjemmesider automatisk for out-links, og der genereres automatisk et link-netværk på baggrund af et manuelt defineret hjemmesidecorpus. Man har imidlertid ikke noget overblik over, hvorvidt siderne er relevante for ens kontrovers.
I vores kortlægning har vi hovedsageligt brugt Navicrawler, fordi vi ved dette værktøj har mulighed for at kvalificere de out-links, vi høster. Issuecrawler blev brugt eksplorativt for at undersøge, om der ville dukke relevante aktører op, som vi ikke tidligere havde set, og vi har således kombineret brugen af de to programmer.
Gephi
Gephi er et visualiseringsværktøj, der giver brugeren mulighed for grafisk at kunne visualisere netværk. Gephi giver en lang række muligheder for at påvirke netværket med forskellige algoritmer, diverse filtre og samtidig tillægge de enkelte aktører værdi alt efter mængden af in/out links. Påvirkningerne danner et samlet netværkskort, hvor grupperinger af aktører og sammenhæng synliggøres til videre analyse.
Manyeyes
Med Manyeyes kan man visualisere data på mange forskellige måder. Værktøjet giver brugeren mulighed for selv at uploade data, hvilket har gjort det stærkt anvendeligt i forhold til sildekontroversen, da meget af det materiale, vi har skulle analysere, har været officielle rapporter og videnskabelige udredninger. Vi har anvendt Manyeys’ word cloud funktion for at belyse med hvilke ord Færøernes lagmand og EU’s fiskerikommisær hver især artikulerer problematikken omkrig færøernes sildefiskeri og EU’s sanktioner. Word cloud funktionen betoner frekvensen af anvendte ord, og kan derfor anvendes til en semantiske analyse af aktørernes sproglige handlinger.
Googlescrape/Lippmannian device
For at få flere vinkler på vores semantiske analyse af Færøerne og EU, har vi med Lippmannian device forsøgt at skarbe en række websites, der alle omhandler sildekontroversen. Vi havde udvalgt cirka 10 sites fra hver aktør og søgte efter 3 af de nøgleord, der i vores optik var i stand til at artikulere flere sider af kontroversen. Vi anvendte ordene 'allocation key', ’sustainability' og 'zonal attachment' for at få et mere retvisende billede af de semantiske felter i sildekontroversen. Desværre understøttede værktøjet ikke vores intention. Resultaterne viste sig at være de samme for alle siderne, selvom vi manuelt kunne konkludere, at siderne indeholdte et varieret antal ord. Derfor har dette ikke ligget til grund for vores analyse.
Duckduckgo.com
Vi har fundet repræsentanterne for vores internationale nyhedsmedie i kontroversen ved at søge på søgemaskinen duckduckgo.com på ’faroe herring’. Søgemaskinen duckduckgo.com er valgt, fordi den ikke favoriserer hjemmesider ud fra computerens geografiske position, og vi derved ikke favoriserer danske medier.
Google.com
Igennem diverse Google-søgninger har vi fundet frem til forskellige måder at tale om en sildekvote. Måden vi har gjort det på, er, at vi har gennem søgemaskinen har lokaliseret en række videnskabelige og industrielle rapporter omhandlende sild og kvoter. Udfra disse rapporter har vi, via Manyeyes' word cloud og en kvalitativ gennemgang, udvalgt ordene ud fra hyppigheden og indholdsmæssigt sammenhæng. Ordene, der emnegør sildekvoten, har vi udvalgt til at være: "TAC", "Bæredygtighed", "Migration", "Fordeling", "Overflod", "Norsk forårsgydende sild", "atlanto-skandisk sild", "Demokratisk" og "Sanktioner". Ordene har fælles en overensstemmelse til kontroversen samtidig med, at de i deres indbyrdes relationer udlægger forskellige betydninger af kontroversen. Nøgleordene har dannet udgangspunkt videre udforskning af sildekontroversen.
Samlet udbytte
Brugen af de forskellige metoder har komplementeret og understøttet hinanden i undersøgelsesprocessen. Kvalitative og semantiske undersøgelser af hjemmesidernes indhold, har givet os information til at kunne analysere på hjemmesidernes linkstrukturer. Samtidig har linkstrukturerne hjulpet os til at finde frem til nye vigtige aktører i kontroversen, som vi efterfølgende har undersøgt kvalitativt.
Gennem brugen af disse forskellige metoder, har vi ønsket at belyse et bredt udsnit af de forskellige vinkler og de forskellige aktører i sildekontroversen. Desuden har vi med kombinationen af forskellige visualiseringsværktøjer forsøgt at videreformidle de mange vinkler på kontroversen.
Gennem brugen af disse forskellige metoder, har vi ønsket at belyse et bredt udsnit af de forskellige vinkler og de forskellige aktører i sildekontroversen. Desuden har vi med kombinationen af forskellige visualiseringsværktøjer forsøgt at videreformidle de mange vinkler på kontroversen.