Politiske aktører
Færøerne
Færøerne tilhører formelt kongeriget Danmark, men har et udstrakt selvstyre. Lagtinget er den øverste myndighed på Færøerne. Landet er ikke medlem af EU, men har indgået en fiskeri- og handelsaftale med EU.
Fiskeri er den vigtigste industri på Færøerne efterfulgt af turisme og uldproduktion. Mere end 97 % af øens eksport udgøres af fiskeriprodukter.Den færøske befolkning tæller 48.197 indbyggere, og i 2012 var omkring 16% af befolkningen beskæftiget ved fiskeriet.
Den færøske flåde består af omkring 240 fartøjer over 20 GRT (GRT=måleenheds for bådes vægt) og spænder fra kystfartøjer af træ til større oceangående trawlere. Ud over dette består den færøske flåde af 1.000 mindre fartøjer.
Fiskeri er den vigtigste industri på Færøerne efterfulgt af turisme og uldproduktion. Mere end 97 % af øens eksport udgøres af fiskeriprodukter.Den færøske befolkning tæller 48.197 indbyggere, og i 2012 var omkring 16% af befolkningen beskæftiget ved fiskeriet.
Den færøske flåde består af omkring 240 fartøjer over 20 GRT (GRT=måleenheds for bådes vægt) og spænder fra kystfartøjer af træ til større oceangående trawlere. Ud over dette består den færøske flåde af 1.000 mindre fartøjer.
De færøske fiskekvoter
Selvom Færøerne ikke er medlem af EU, bliver fiskekvoterne for det færøske farvand Vb (1&2) fastsat af EU. Kvoterne og TAC bliver fastlagt af medlemsstaterne i Rådet på baggrund af forslag fra EU Kommissionen. Kommissionens forslag bygger på anbefalinger fra STECF, som er et videnskabeligt, teknisk og økonomisk udvalg af uafhængige forskere. Når STECF skal rådgive om det nordøstlige-Atlanterhav kan de trække på rådgivning fra ICES.
I 2008 underskrev Færøerne en handlingsplan med EU, der gav Færøerne lov til at fiske 5% af Vb’s TAC. TAC for sild eller Clupea Harengus i område Vb er for 2013 27.480 ton.
Da kontroversen omhandler den færøske sildefangst, er Færøerne en central aktør i kontroversen. I vores kortlægning er Færøerne som aktør vist igennem flere forskellige
politiske instanser: den færøske premiereminister, det færøske ministerium for handel og industri og det færøske ministerium for fiskeri.
De forskellige ministerier er del af aktør-netværket, da de omtaler diskussionen om fiskekvoterne, EU’s handelssanktioner mod Færøerne og forskningen omkring
atlanto-skandiske sild, som er den type af sild, der fiskes i de færøske farvande.
Selvom Færøerne ikke er medlem af EU, bliver fiskekvoterne for det færøske farvand Vb (1&2) fastsat af EU. Kvoterne og TAC bliver fastlagt af medlemsstaterne i Rådet på baggrund af forslag fra EU Kommissionen. Kommissionens forslag bygger på anbefalinger fra STECF, som er et videnskabeligt, teknisk og økonomisk udvalg af uafhængige forskere. Når STECF skal rådgive om det nordøstlige-Atlanterhav kan de trække på rådgivning fra ICES.
I 2008 underskrev Færøerne en handlingsplan med EU, der gav Færøerne lov til at fiske 5% af Vb’s TAC. TAC for sild eller Clupea Harengus i område Vb er for 2013 27.480 ton.
Da kontroversen omhandler den færøske sildefangst, er Færøerne en central aktør i kontroversen. I vores kortlægning er Færøerne som aktør vist igennem flere forskellige
politiske instanser: den færøske premiereminister, det færøske ministerium for handel og industri og det færøske ministerium for fiskeri.
De forskellige ministerier er del af aktør-netværket, da de omtaler diskussionen om fiskekvoterne, EU’s handelssanktioner mod Færøerne og forskningen omkring
atlanto-skandiske sild, som er den type af sild, der fiskes i de færøske farvande.
EU
EU deler en række fiskebestande, herunder den atlanto-skandiske sild, med de nordlige kyststater Norge, Island og Færøerne. Derfor forvaltes disse fiskebestande gennem internationale nordiske samarbejder. Europakommissionen beskriver Norge, som deres vigtigste nordiske fiskeripolitiske samarbejdspartner.
Det er Europakommisionen, der står for reguleringen af medlemslandenes maritime ressourser gennem Common Fisheries Policy (CFP). CFP har bund i Rom traktatens artikel 38 og søger at styre de fire følgende aspekter af fiskeriet:
1: Regulere produktionen
2: Beskytte fiskernes interesser
3: Fastsætte minimumspriser for fisk
4: Opstille regler for handel med lande uden for EU
Det er Europakommissionen, der bringer sildekvoteforslag og andre fikeripolitiske forslag til vedtagelse i Europarådet. I kyststatsforhandlingerne i 2012-2013 om atlanto-skandiske sildekvoter har kommissionen ønsket at bibeholde en færøsk sildekvote på 5%, og kommissionen har ligeledes haft en central rolle i indførelsen af handelssanktioner mod Færøerne i 2013.
Det er Europakommisionen, der står for reguleringen af medlemslandenes maritime ressourser gennem Common Fisheries Policy (CFP). CFP har bund i Rom traktatens artikel 38 og søger at styre de fire følgende aspekter af fiskeriet:
1: Regulere produktionen
2: Beskytte fiskernes interesser
3: Fastsætte minimumspriser for fisk
4: Opstille regler for handel med lande uden for EU
Det er Europakommissionen, der bringer sildekvoteforslag og andre fikeripolitiske forslag til vedtagelse i Europarådet. I kyststatsforhandlingerne i 2012-2013 om atlanto-skandiske sildekvoter har kommissionen ønsket at bibeholde en færøsk sildekvote på 5%, og kommissionen har ligeledes haft en central rolle i indførelsen af handelssanktioner mod Færøerne i 2013.
Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries - STECF
STECF er et ekspertudvalg nedsat af Europakommisionen. STECF består af mellem 30 og 35 medlemmer, der alle besidder ekspertviden om fiskeri på flere forskellige planer, herunder biologisk, teknologisk, økonomisk og om økosystemer. Udvalget udarbejder en række årlige rapporter, der afdækker fiskeressourcer af relevans for EU, de økonomiske situationer i relation til fiskeriet, samt udviklingen af fiskeressourcer i forhold til biologiske, teknologiske og økonomiske faktorer.
Ekspertudvalgets opgave er desuden at viderebehandle data og rådgivning indsendt af det uafhængige og internationale havforskningsinstitut ICES, og på baggrund deraf opgive et forslag til størrelsen på silde- og andre fiskekvoter.
Ud fra STECFs rådgivning udarbejder Europakommisionen det endelige fiskekvoteforslag, som efter vedtagelse i Europarådet, bliver den ramme som kvoterne for de internationale fiskebestande forhandles ud fra.
Den ovenstående figur er hentet fra STECF's hjemmeside og viser i grove træk den politiske og videnskabelige behandlings- og forhandlingsproces, som havbiologisk data skal igennem for at blive til en fiskekvote.
STECF er et ekspertudvalg nedsat af Europakommisionen. STECF består af mellem 30 og 35 medlemmer, der alle besidder ekspertviden om fiskeri på flere forskellige planer, herunder biologisk, teknologisk, økonomisk og om økosystemer. Udvalget udarbejder en række årlige rapporter, der afdækker fiskeressourcer af relevans for EU, de økonomiske situationer i relation til fiskeriet, samt udviklingen af fiskeressourcer i forhold til biologiske, teknologiske og økonomiske faktorer.
Ekspertudvalgets opgave er desuden at viderebehandle data og rådgivning indsendt af det uafhængige og internationale havforskningsinstitut ICES, og på baggrund deraf opgive et forslag til størrelsen på silde- og andre fiskekvoter.
Ud fra STECFs rådgivning udarbejder Europakommisionen det endelige fiskekvoteforslag, som efter vedtagelse i Europarådet, bliver den ramme som kvoterne for de internationale fiskebestande forhandles ud fra.
Den ovenstående figur er hentet fra STECF's hjemmeside og viser i grove træk den politiske og videnskabelige behandlings- og forhandlingsproces, som havbiologisk data skal igennem for at blive til en fiskekvote.
Danmark
Danmark besidder i sildekontroversen en todelt rolle, hvor regeringen søger at balancere mellem EU og hensynet til rigsfællesskabet. Danmark er forpligtet til at håndhæve de sanktioner, EU pålægger Færøerne for deres overskridelse af den fastsatte sildekvote. Dette kan fører til ændringer af Rigsfællesskabet. Sanktionerne indebærer, at Danmark bliver tvunget til at lukke deres havne for færøske fiskelandinger, hvilket ville være første gang i Rigsfællesskabets historie. En problematik både Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt og Færøernes lagmand Kaj Leo Johannesen påpeget. Danmark har derfor givet Færøerne fuldmagt til føre sag mod EU for ulovlig sanktionspålæggelse. En sag, der i følge Færøerne, er i strid med FNs havretkonvention.
Norge
Omkring 90 % af Norges fiskeri er baseret på fiskebestande, som deles mellem forskellige nationer. Derfor er internationale aftaler om fiskeri en vigtig del af Norges fiskeripolitik, hvoraf aftaler med EU og Rusland anses som de vigtigste.
Fiskekvoter for de atlanto-skandiske sild forhandles mellem Norge, Rusland, Island, EU og Færøerne. Norge har fået tildelt en sildekvote på 61 % både i forhandlingerne for 2007 og i forhandlingerne for 2013, hvor Færøerne trak sig ud af forhandlingerne (fisheries.no).
Norges fiskeriminister og EU’s fiskerikommissær udtrykte i marts 3013 en fælles bekymring for Færøernes fiskeri af atlanto-skandiske sild og deres selvstændige sildekvoter. Ministeren og kommissæren beskrev Færøernes fiskepolitik som en trussel mod en bæredygtig og sund sildebestand
(Norges regering). Norges regering har også støttet EU’s handelssanktioner mod Færøerne grundet de selvstændige silde- og makrelkvoter, og Norge har fulgt trop ved at indføre handelssanktioner mod indføringen af færøske sild (Norges Regering).
Fiskekvoter for de atlanto-skandiske sild forhandles mellem Norge, Rusland, Island, EU og Færøerne. Norge har fået tildelt en sildekvote på 61 % både i forhandlingerne for 2007 og i forhandlingerne for 2013, hvor Færøerne trak sig ud af forhandlingerne (fisheries.no).
Norges fiskeriminister og EU’s fiskerikommissær udtrykte i marts 3013 en fælles bekymring for Færøernes fiskeri af atlanto-skandiske sild og deres selvstændige sildekvoter. Ministeren og kommissæren beskrev Færøernes fiskepolitik som en trussel mod en bæredygtig og sund sildebestand
(Norges regering). Norges regering har også støttet EU’s handelssanktioner mod Færøerne grundet de selvstændige silde- og makrelkvoter, og Norge har fulgt trop ved at indføre handelssanktioner mod indføringen af færøske sild (Norges Regering).
FNs Havretskonvention (UNCLOS)
FNs havretkonvention (UNCLOS) er en rækker klare retningsliner for de rettigheder og forpligtigelse, de undertegnene nationalstater har i forhold til brugen af verdenshavene og deres resurser. UNCLOS har status af international lov og selvom EU ikke er en stat, er konventionen ratificeret gennem unionens medlemslande. Færøerne er af den opfattelse, at UNCLOS som tredje instans skal afgøre kontroversen omkring uenigheden med EU om de fastsatte sildekvoter. Deres påstand er, at sanktionerne er i strid med Annex VII af UNCLOS, der siger, at det er ulovligt at nedlægge sanktioner, hvis alle muligheder for fredelig forhandling ikke er udtømt.